Husk OSS, hvis du ejer en webshop

By | januar 5, 2022

Hvis du er ejer af en webshop, skal du være opmærksom op, at der kom nye EU-regler den 1. juli 2021. Reglerne betyder, at hvis du som webshopejer sælger til forbrugere i EU, skal du fra 1. juli 2021 opkræve den lokale moms i modtagerlandet.

Reglerne er blevet indført for at gøre det nemmere for webshops, der opererer i EU. Reglerne betyder nemlig, at du kan sælge dine varer med den lokale moms uden at have en lokal momsregistrering. Du kan læse meget mere om OSS reglerne hos TIMEVAT lige her: https://www.timevat.com.

Det skal du være opmærksom på

Selvom reglerne er designet til at gøre livet lettere for dig som webshopejer, er der dog stadig nogle ting, som du skal være opmærksom på. Blandt andet kan reglerne betyde, at du skal ændre i administrationen af din udenlandske moms. Det kan også blive nødvendigt for dig at justere i både webshoppens system samt dine ERP-systemer, hvis du skal kunne håndtere momsen korrekt.

Hvis du ejer en dansk webshop

Hvis du ejer en dansk webshop, skal du tilmelde dig OSS EU-ordning i Tast Selv på SKATs hjemmeside. Hvis din webshop har et lager, der befinder sig uden for Danmarks grænser, vil der dog stadig være krav om en lokal momsregistrering. Det kan især få betydning for dig, der sælger via diverse digitale markedspladser.

Hvis du sælger via Amazon fulfillment (FBA)

Hvis du sælger via Amazon fulfillment, vil du oftest have et lager i et andet EU-land. Derfor skal du også have et momsnummer i det, eller de, pågældende lande. Varen vil så blive solgt og leveret fra det lokale lager, mens der bliver faktureret automatisk gennem Amazons tjeneste. 

Hvis du benytter dig af denne løsning, er det vigtigt, at du behandler data korrekt. Det er nemlig essentielt, at data bliver rapporteret korrekt til både de lokale myndigheder og til SKAT i Danmark.

Husk at placere momsen korrekt

Når du benytter dig af Amazons tjenester, kan det være besværligt at få placeret momsen korrekt på de forskellige momsrapporter. Derudover skal du også være opmærksom på, at Amazon fra den 1. juli 2021 ikke længere udsteder fakturaer til forbrugere, når der er tale om fjernsalg. 

Hvis du ønsker at opretholde den automatiske fakturering, skal du derfor angive dit Union OSS-land på din sælgerkonto hos Amazon. Hvis du ikke gør det, skal du i stedet selv oprette fakturaer til de individuelle ordrer, som din virksomhed ekspederer. 

Har du brug for hjælp med OSS?

Hvis du synes, at reglerne lyder kompliceret, er du bestemt ikke alene. I så fald kan du kontakte et internationalt økonomi- og eksporthus. Her sidder der en række eksperter klar til at vejlede og hjælpe dig. På den måde er du sikret, at du forholder dig korrekt til OSS reglerne. 

Eksperterne kan også hjælpe dig, så din virksomhed får det mest optimale ud af de nye regler. Tøv derfor ikke med at kontakte eksperterne, hvis du gerne vil have hjælp med OSS.