Skab et unikt udtryk i dit hjem med specialdesignede vinduer

By | januar 5, 2022

Uanset, hvilken indretningsstil du har i dit hjem, vil vinduer altid udgøre en vigtig del af din bolig. Det er vinduerne, der gør det muligt for sollyset at komme ind. Det er også vinduerne, der kan give dig en udsigt over de skønne områder, som måtte ligge omkring din bolig.

Hvis du skal have nye vinduer, vil det altid afhænge af rummet, hvilket vinduer der er bedst. Hvis du eksempelvis skal have nye vinduer på badeværelset, ønsker du højest sandsynligt ikke, at nogen kan kigge ind. Hvis du derimod gerne vil have nye vinduer i stuen, har du måske i stedet lyst til at installere store panoramavinduer. Derfor er det fantastisk, at du har mulighed for selv at designe og udvælge ruderne til dit hjem.

Specielle vinduer

Få lavet både vinduer og døre efter dine specifikke mål

Hvis du har nogle helt specifikke ønsker til størrelsen på dine ruder, kan du kontakte en dygtig rudeproducent. Producenten har blot brug for målene, herefter vil firmaet kunne gå i gang med at skræddersy en løsning til dig. På den måde bestemmer du ikke blot størrelsen på ruderne. Du bestemmer også, hvilken glastype ruderne skal være fremstillet af.

Med fokus på sikkerheden

Én ting er dine ruders æstetiske udtryk. En helt anden ting er deres funktionalitet. Blandt andet skal dine ruder være bedst muligt garderet mod indbrudsforsøg. Derfor har du også mulighed for at vælge en sikkerhedspakke til dine ruder. Når du vælger en sikkerhedspakke, vil dine ruder få et sikkerhedsbeslag. Derudover vil ruderne også blive punktlimet. Det vil tilsammen gøre det væsentligt sværere for en eventuel indbrudstyv at komme ind i din bolig.

Vælg selv sprosserne

Når du selv skaber dine ruder, kan du også selv vælge, om ruderne skal være med eller uden sprosser. Et sprossevindue vil være meget æstetisk og sidehængt. På selve ruden vil der være mindst to, og gerne flere, glasfelter. Du vil ofte se denne slags ruder ved boliger af ældre dato. Det kan blandt andet være patricer- eller murermestervillaer.

Hvis du gerne vil have sprosser

Hvis du gerne vil have sprosser på dine ruder, skal du tage stilling til, om de skal være af enten træ/alu, kun træ eller kun plast. Hvis du synes, at det er svært at vælge, kan du i stedet tage stillingen til vedligeholdelsen. Nogle af materialerne kræver nemlig en mere omfattende pleje. Derudover er det naturligvis også vigtigt, at sprosserne passer til det øvrige udtryk i dit hjem.

Hvis du gerne vil have noget privatliv

I nogle rum ønsker du helt sikkert ikke, at folk kan kigge ind. Det gælder blandt andet på badeværelset. I så fald har du mulighed for at vælge ruder, hvor glasset er enten sandblæst eller cotswold. Hvis du vælger sandblæst glas, vil overfladen på ruden være matteret. Hvis du derimod vælger cotswold glas, vil ruden have flere vertikale streger. Begge dele forhindrer nysgerrige blikke udefra samtidig med, at de stadig lader sollyset komme ind.