Det kan du lave udenfor med din familie denne vinter

By | november 13, 2020

Vinteren er på vej, men det betyder ikke, at du og din familie skal gå i hi. Isolation er ikke sundt for hjernen, så I skal bare være lidt mere kreative, når det kommer til jeres udendørsaktiviteter. Her kan du se nogle tips til hvad I kan lave udenfor, selvom det er koldt.

Koldt vejr skal ikke skræmme jer

Den danske vinter er ikke nem. I kan ikke lave de udendørsaktiviteter, som I kan om sommeren; det er i hvert ikke lige så sjovt at have vandkamp i minusgrader. Men I kan heller ikke basere jeres planer på sne, da der sjældent kommer sne længere. Selv hvis der kommer sne, er det nok ikke helt i de mængder, du er vant til fra din egen barndom. Derfor skal I til at overveje, hvad I så skal gøre, når kulden står for døren, og I stadig gerne vil udenfor.

Byg en hule

Noget af det hyggeligste, man kan gøre om vinteren, er at bygge en hule. I kan tage på en lille udflugt sammen til en skov, hvor I kan finde løse materialer som grene og blade i skovbunden. Derefter kan I vælge at bygge en hule i skoven, eller hjemme i jeres egen have. Gør I det i haven, vil det være nemt at pynte hulen med lyskæder og tæpper, og I kan tage pauser, hvis det bliver for koldt. I kan drikke en kop varm kakao ude i hulen, når den er færdig, og børnene kan lege i den i mange dage efterfølgende.

Gå en tur i skoven

Det er rigtig rart at gå tur i skoven generelt. Det er super sundt at være ude i naturen, og der er mange ting at se, hvis I kigger ordentligt efter. I kan være så heldige at finde svampe, hvis det ikke er blevet for koldt, men I så fald skal I huske at tage en håndbog med, så I ved, hvilke I skal undgå. Ellers findes der også mange skove med ruter, hvori der er skilte, som fortæller en historie om skoven eller området. Det kan være både lærerigt og sjovt. En gåtur behøver ikke at være lang, og har I det rigtige tøj på, kan I sagtens holde jer varme; det er en af mange gode udendørsaktiviteter.

Find på et spil

I kan også bestemme jer for at være kreative og lave en leg eller et spil selv. Hvis du har tiden, kan du for eksempel arrangere et stjerneløb for dine børn med personlige og sjove udfordringer og spørgsmål. Det kan være en konkurrence eller blot for sjov. Ved en konkurrence kan det være baseret på hurtighed eller korrekt udførelse af opgaven; det er op til dig.

Leg med vinteren

Lad endelig ikke vinteren afskrække jer; hvis I sætter jer ned og tænker over det, er der garanteret en masse udendørsaktiviteter, som I kan lave. Det er ekstremt sundt for dine børn og deres udvikling at være ude og at være aktiv hver dag, og det er i øvrigt også sundt for dig. Tag imod vinterens udendørsaktiviteter og lad legen fortsætte.