Kombiner en hobby med en anden: Tag billeder i naturen

By | september 10, 2021

De sociale mediers ønske om at alt skal dokumenteres, virker til at fortsætte. Folk har set at de kan bruge de sociale medier til at finde fællesskaber baseret på interesseposter. Har man venner som elsker at tage på café, så tager man lige lidt pics, opdaterer profilerne og laver en mulig blogpost-lignende anmeldelse på sin profil.  

Særligt fotografering er blevet mere populært. Vi deler meget på de sociale medier, både minder, oplevelser og vidundere som vi ønsker at andre også skal være med i. 

Ude i den skønne natur 

En af de fantastiske ting som man kan ønske at dele med andre, vil være de behagelige og rolige indtryk der kommer fra en vandretur i skoven. Naturfotografi er ikke en svær kombineret hobby af vandringen i naturen og det at tage billeder af det.  

Tværtimod. Når du alligevel er ude og gå med hunden den tidlige efterårsmorgen i skoven, så kan du sagtens tage nogle billeder af de forskellige oplevelser. Det kan være tågen som oplyses af den røde morgensol, mens den hviler som et hvidt tæppe over en skovbakke. Det kan også være en dokumentation af de skiftende farver fra grøn til gul til rød. Naturfotografi er mange ting af sådanne ting. 

Det kan også være at du er taget med familien på stranden. Du skal ikke bade, men de danske kyster er nu engang smukke. Du kan sagtens nyde naturen og omgivelserne, også tage et par pauser ind i mellem for at opretholde den blandingsinteresse. Det kan endda blandes sammen med at du tager billeder til familiealbums. Nogle gange ser det også bedre ud at have en naturbaggrund til familie- portrætter, frem for en ensfarvet baggrund.  

Tag dine fotografier seriøst 

Der hvor dine naturfotografier skal skille sig ud fra massen på de sociale medier, er at du gør brug af dem i det virkelige liv. Når du betragter naturen, så spekuler på om det kunne være noget som du kunne forestille dig have hængende derhjemme. 

Måske har du en god plads over sofaen, hvor I været i tvivl om hvad der skal erstatte den gamle, kedelige plakat. Får du fanget et perfekt naturfotografi til denne plads, så får du løst dette problem. Men ikke nok med det. Når du har gæster, som træder ind i jeres stue og ser det smukke billede hænge der, enten som fotografi eller i form af lærred, så vil de imponeres.  

”Det er godt nok et flot billede!” vil de sige, og er du heldigere så spørger de hvor du har købt det. Her er det at du afslører at du faktisk selv har taget det, og kan vise nogle af dine andre naturfotografier frem. Du kan fortælle om hvordan du egentlig nyder at have de flotte oplevelser fra dine gåture og din hverdag omkring dig. At det er rart at have dem foreviget, og se hvordan det giver andre lyst til at være mere i naturen. Der er så mange skønne potentialer i at befinde sig i naturen og fotografere den.